KUUL

Vi gør en forskel

Ultraløb, motion og velgørenhed i forening

Hjertebørn

I Danmark fødes hvert år 500-600 børn med en hjertesygdom, som kan være mere eller mindre kompliceret, men stort set alle kræver operation. Mange har desuden behov for livslang kontrol på et hjertecenter, fordi operationen ikke kan gøre dem helt raske, eller fordi der med tiden kan opstå problemer, som kræver behandling.

image

Børn med medfødt hjertesygdom bliver behandlet enten på Århus Universitetshospital i Skejby eller på Rigshospitalet. Du kan læse mere om hjertebørn på Center for medfødte hjertesygdomme.

At KUUL valgte at løbe for hjertebørn grunder i, at den ene af os i 2000 fik en datter, der var født med en alvorlig hjertefejl. Hun døde efter en operation og blev kun 6 uger. Familien oplevede, sammen med deres to raske børn, en utrolig bekymring og sorg, men også en fantastisk støtte fra andre forældre, personalet og afdelingen.

Du kan også hjælpe os med at gøre en forskel

Hjælp os med at sætte fokus på sagen ved at deltage i de events vi arrangerer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på nyhedsbrev@kuul.dk, som udkommer en gang månedligt, så er du blandt de første der får mulighed for at tilmelde dig.

Du kan støtte os helt kontant ved at melde dig ind i vores støtteforening KUULs venner eller ved at købe løbetøj i vores webshop.

Begge muligheder er dele af non-profit organisationen KUUL.

Ønsker du at profilere din virksomheds sociale engagement på en iøjnefaldende måde?

KUUL er klar med ideer til, hvordan vi kan lave et CSR-projekt for din virksomhed, hvor KUUL, medarbejdere og kunder kan indgå som den udførende kraft. Inspiration, sundhed, motion og velgørenhed er nøgleordene.

Løb med os
Støt os
Sponser os