KUUL

Vi gør en forskel

Ultraløb, motion og velgørenhed i forening

Fra hospital til hospital

Filosofien bag løbeturen Fra hospital til hospital er at binde hospitalerne sammen. Der er to hospitaler i Danmark, der opererer hjertebørn - Århus Universitetshospital i Skejby og Rigshospitalet.

Med løbet vil vi gerne sætte fokus på samarbejde, så de bedste pleje- og behandlingsmetoder udvikles, til fordel for hjertebørnene og deres familier.

Når vi løber turen, så følges vi alle tre ad hele vejen. Vi finder selv vej ved hjælp af en GPS. Cirka hver femte kilometer mødes vi med vores følgebil, hvor vi får tanket energidepoter og drikkedunken op.

Vi er under pres til at løbe, da vi jo dels skal nå færgen, men også det, at vi har inviteret motionister til at løbe med på flere etaper. En del af løbet er også, at vi stiller direkte til start i Copenhagen Marathon, som jo altså starter klokken 9:30, hvad enten vi er der eller ej.

image

På billedet ses vi foran Riget (efter løbet i 2009) sammen med nogle af de mange løbere der gjorde os følge på de fire sidste kilometer, her i blandt Hjertebarnet Kevin Meinhardt, Slædepatruljen Sirius og Studievært Sisse Fisker. Efter et besøg hos de indlagte Hjertebørn, blev det til et velfortjent bad. 181 kilometer var tilbagelagt i løb.

Løbet har selvfølgelig også den dejlige effekt, at vi har sponsor på, som donerer et flot beløb til støtte for vores sag.

Vi har skrevet om løbene her:

Fra hospital til hospital 2011
Fra hospital til hospital 2010
Fra hospital til hospital 2009
Fra hospital til hospital 2008

Du kan også hjælpe os med at gøre en forskel

Hjælp os med at sætte fokus på sagen ved at deltage i de events vi arrangerer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på nyhedsbrev@kuul.dk, som udkommer en gang månedligt, så er du blandt de første der får mulighed for at tilmelde dig.

Du kan støtte os helt kontant ved at melde dig ind i vores støtteforening KUULs venner eller ved at købe løbetøj i vores webshop.

Begge muligheder er dele af non-profit organisationen KUUL.

Ønsker du at profilere din virksomheds sociale engagement på en iøjnefaldende måde?

KUUL er klar med ideer til, hvordan vi kan lave et CSR-projekt for din virksomhed, hvor KUUL, medarbejdere og kunder kan indgå som den udførende kraft. Inspiration, sundhed, motion og velgørenhed er nøgleordene.

Løb med os
Støt os
Sponser os